Skip Navigation Links
 
   
Glibstrupvej 4, 6880 Tarm, Tlf.: 75250011 
 
  Skolens pædagogiske mål
 
Billede 1

GLAD TIL SKOLE – GLAD I SKOLE – GLAD FRA SKOLE

…er nøgleord vi vægter højt på Lyne Friskole.

For os gælder det om, at børnene har en tryg skolehverdag hvor de i tillid til hinanden og skolens ansatte trives og udvikles i takt med de udfordringer de stilles over for.

I den daglige undervisning sigter vi mod at udvikle børnenes FAGLIGE og SOCIALE kompetencer for derigennem at udvikle deres personlighed og virkelyst.

I undervisningen bliver de gradvis ansporet til at være selvstændig tænkende, at få udviklet en samarbejdsevne og vilje, samt at få udviklet deres kreative sider.

Endvidere bruger vi megen tid på at udvikle deres empati og indlevelsesevne over for andre.

Den daglige undervisning veksler mellem lærerstyret undervisning og deltagerstyret. Jo ældre barnet er, jo mere deltagerstyret vil de opleve undervisningen. Den deltagerstyrede undervisning kommer til udtryk gennem emnearbejde og projektopgaver.

 

Man skal blive til nogen for at blive til noget!


Sidst opdateret 17. januar 2012