Skip Navigation Links
 
   
Glibstrupvej 4, 6880 Tarm, Tlf.: 75250011 
 
  Skolens rygepolitik
 

Skolens rygepolitik.

Fra skoleåret 2012/2013 træder den nye rygelov i kraft.

På Lyne Friskole er det besluttet, at al rygning på skolens matrikel fremover ikke er tilladt. Dette betyder, at det ikke længere er tilladt at ryge i undervisningstiden samt efter skoletid, til skolens arrangementer samt ved udlejning af skolen.

Herunder er et udsnit af lovens tekst.

Med lovforslaget fastsættes et totalt rygeforbud for børn og unge, ansatte, forældre og andre, der opholder sig på børneinstitutioner, skoler, kostskoler m.v., der fortrinsvis har optaget unge under 18 år. Parallelt med dette vil det blive forbudt at sælge tobak til børn og unge under 18 år. Skoler og institutioner med rygerum, rygekabiner og udendørs afskærmninger for voksenrygere, skal altså nedlægge disse faciliteter for rygere, idet skolematriklen i sin helhed skal være røgfri af hensyn til især børn og unge, og det er i denne sammenhæng uden betydning, at skolen anvendes til andre formål uden for skoletid. Det sundhedsfremmende sigte med loven kan ikke gennemføres, hvis børn, unge og ansatte udsættes for sundhedsfarlige partikler, der vil blive efterladt, såfremt rygning ville være tilladt uden for skoletiden.

Bestyrelsen

 



Sidst opdateret 18. juni 2012