Skip Navigation Links
 
   
Glibstrupvej 4, 6880 Tarm, Tlf.: 75250011 
 
  Før-skole
 

Før-skole

 

I umiddelbar nærhed af friskolen ligger børnehaven Børnebo, som er skolens fødekilde. Vi synes det er naturligt at kontakten mellem børnehaven og skolen bliver så tæt som muligt og at vi til stadighed har et godt og tæt samarbejde.

Vores før-skole er et tilbud til de børnehavebørn, som skal starte i Børnehaveklassen i 6-årsalderen.

Vi inviterer børnene til et par timers skolegang en gang om ugen fra Vinterferien og frem til Påskeferien.

Efter påskeferien har børnene mulighed for at være med en hel skoledag samt SFO en gang om ugen frem til midten af juni måned, hvor de prøver at opleve en normal skoledag og hvad der sker i en skole.

Programmet er specielt tilrettelagt til de kommende børnehaveklassebørn, således de oplever nogle af de dagligdags ting, vi foretager os i skolen som, morgensamling, spisefrikvarterer, leg og idrætsundervisning samt fag som dansk og matematik. Dagene foregår sammen med skolens Børnehaveklasse og derved får de knyttet nogle bånd, som de kan drage fordel af, når skolegangen for alvor starter efter ferien.

Vi oplever, at ingen af de nye Børnehaveklassebørn føler sig fremmede når de starter på skolen. De kender skolens daglige rytme, de kender skolens lærere og ikke mindst de nye kammerater og derved får de en nem og glidende overgang fra børnehaven og til skolen.

Billede 1

Billede 2 Billede 3 Billede 4

Sidst opdateret 3. januar 2012