Skip Navigation Links
 
   
Glibstrupvej 4, 6880 Tarm, Tlf.: 75250011 
 
  Skole-hjemsamarbejdet
 

Skole-hjem samarbejde

På Lyne Friskole vægter vi et åbent og godt samarbejde mellem hjemmet og skolen. Det er af stor vigtighed, at vi i fællesskab er med til at give det enkelte barn de bedste betingelser for at lære og udvikle sig.

Det fælles ansvar hjemmet og skolen har, må vi hele tiden udvikle ved en tæt kontakt gennem en åben og fordomsfri samtale.

En gang om året bliver alle forældre inviteret til et forældremøde med barnets klasselærer, hvor læreren fortæller om de tanker og ideer vedkommende har gjort sig om undervisningen.

Skolen inviterer derudover, to gange om året, forældre og elever til en snak om det faglige standpunkt, samt trivselen på skolen.

Her har både elever, forældre og lærere mulighed for at snakke om den daglige undervisning, kammeratskab, stærke og svage sider, samt muligheder for forbedringer.

Som forældre til børn på skolen, er man altid velkommen til at komme på skolen og følge undervisningen, også ud over de dage, der er afsat i skolens aktivitetskalender for forældrebesøg.

Man er selvfølgelig også velkommen til at kontakte klasselæreren, faglæreren eller skolen, hvis der opstår et problem.


Sidst opdateret 22. august 2011