Har du spørgsmål eller mangler information er du altid velkommen til at kontakte os.
Skolen er inspireret af den Grundtvig-Koldske skoletradition. Vi vægter de nære relationer, fællesskab, trivsel og Den Åbne Skole. Gennem disse værdier udvikler vi hele mennesker, der med livsglæde og livsmod bevæger sig ud i livet. Vi prioriterer en fin balance mellem oplevelser, levende læring og digitale kompetencer, så vores elever bliver klædt på til fremtidens samfund.
På Lyne Friskole har vi venner på kryds og tværs – og nogle af dem er sat i system. Eleverne i 0., 1. og 2. klasse har læsevenner fra de ældste klasser. Læsevenner hjælper med læsning og lektier og tager hånd om vores yngste elever, når vi er på ture ud af huset. Det kan også være hos læsevennerne vores yngste elever søger hjælp i frikvarterne eller sidder sammen med til morgensangen.
Lyne Friskole har stor fokus på udelivet. Vi samarbejder med RKSK naturvejledere. Eleverne præsenteres for leg og læring under åben himmel, ude ved vores skolespor eller ved andre grønne områder.
Som museums skole tilbyder vi også et spændende forløb med Varde Museerne LÆRING
ADRESSE
Glibstupvej 4, Lyne, 6880 Tarm
TELEFON NUMRE
Skolen:
75 25 00 11
SFO:
51 22 91 69
Email:
adm@lyfs.dk