Mad- & kostpolitik

Da vi lever i en tid hvor alt går stærkt, både i arbejdslivet og i hjemmene, er vi som forældre og forbrugere mange gange fristet til at gøre mad indkøbene til noget sekundært. Dette er med til, at kvaliteten af de fødevarer vi køber, ofte er for ringe og det giver efterfølgende en usund levevis.

Danskerne bruger for få penge på madvarer, sammenlignet med andre europæiske lande og det er med til at forringe vore børns levevis.

Som skole, har vi en med forpligtigelse til at sørge for, at eleverne får den helt rigtige kost, således at de får det nødvendige ”brændstof” der skal til, for at de kan indlære.

Vi vil derfor opfordre forældrene til at give deres børn en sund og næringsrig madpakke med i skole og undgå de hurtige indkøb, hvor ”brændstoffet” hurtigt bliver opbrugt.

Vi opfordrer ligeledes forældrene til at give deres børn en mindre madpakke/frugt/grønt med som kan spises i det første frikvarter, da mange har brug for et lille mellemmåltid.